Møllen fra 1860

Klik for større avisudklip

Løve Mølles historie

Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860.

Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis er ikke fundet. Tværtimod nævner sognets folketællinger fra 1787 og frem intet om hverken mølle eller møllere.

Det helt sikre er, at der i 1860 blev bygget en vindmølle af hollandsk galleri-type på Kappelsbjerg, en stor bakke syd for den oprindelige landsby med udsigt over en stor del af det vestsjællandske landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

Møllen blev bygget af kromanden Søren Christensen i forening med møller Ferdinand Dedenroth i Høng.

At der overhovedet blev tale om at etablere en mølle skyldtes formentlig, at kromanden foruden at være bager med hele 2 bagerier også havde et ca. 50 tdr. land stort landbrug at dyrke. Han kunne dyrke sit korn selv, og med en mølle kunne han også selv male melet!

Grunden til møllen blev udstykket af den gård, som senere kom til at hedde ”Lottershøj”. I løbet af året blev møllen bygget på grunden.

Af billedet fremgår det med stor sandsynlighed, hvordan den første mølle kan have set ud. Tegningen er lavet af en slægtning til den møllebygger, som byggede møllen.

Billedet lader ane, at også underbygningen var ottekantet. Selve møllen blev forsikret for 7500 rigsdaler. Underbygningen var 5 alen høj, udført i 19 tommers mur på et fundament af kampesten. Mindste diameter var 13 alen. Fra omgangen til hatten målte møllen 14 alen. Hertil kom hatten på 6 alen.

Møllen havde 2 gennemkørselsporte. Overbygningen (kroppen) indeholdt 3 lofter. Underste loft var forsynet med 2 kværne, en skalkværn og en grynsorterer.

Midterloftet havde 2 kværne, på hver 9 kvarters diameter. På 3. loft stod hejsen til at løfte kornsække op i møllen.

Hatteloftet indeholdt den drivende konstruktion i møllen, det bestod af en liggende aksel og en stående bom, ligesom det også ses i den nuværende mølle.

I 1865 blev Søren Christensen eneejer af møllen. I 1870 tilføjede han en grundmuret tilbygning med spåntag på sydsiden af møllen. På det midterste loft blev der efterhånden indsat en kværn mere.

I 1875 solgte Søren hele sin virksomhed til langelænderen Jørgen Andersen Jørgensen for 100.000 kr. Søren Christensen havde opbygget en blomstrende virksomhed. Kroen var blevet et anset sted at holde ind på den lange rejse mellem Slagelse og Kalundborg, og da hovedvejen jo gik lige forbi, var kroen fast holdeplads for dagvognen mellem de to byer.

Møllen i Madam Andersens tid:

Jørgen Andersen døde få år efter at have købt virksomheden, og enken Maren Hansdatter (populært kaldet ”madam Andersen”) førte det hele videre, - og hun gjorde det med en fast hånd!

Men i 1881 skete katastrofen!

Møllen brænder og genopbygges:

Natten mellem den 20. og 21. januar 1881 brændte møllen.

Det betød naturligvis er stort afbræk i virksomhedens drift, og det gjaldt om hurtigst muligt at få møllen genopbygget.

Det skete i løbet af samme år, og i efteråret stod den nuværende mølle klar til at overtage. Møllebyggeren havde haft tømmer liggende til Mullerup Mølle liggende klar. Det var beregnet til en firkantet underbygning, og den måtte men først etablere her i Løve. Derfor blev den nye mølle altså ikke ottekantet i underbygningen.

Avisudklippet til venstre er fra Sørø Amtstidende dateret 22. januar 1881.

I enkefru Andersens tid var kroen stadig meget anset og blev ofte brugt til fester, vælgermøder og lignende, ganske som i Søren Christensens tid.

Den nye mølle:

Den nye mølle blev stor. Den måler 19 m. fra jorden til spidsen af hatten. Vingerne består af 2 gennemgående arme på hver ca. 22 m. og med en vægt på ca. 1½ ton. Vinger og hat vejer tilsammen 10 tons!

På grund af sin højde og høje beliggenhed i terrænet –41 m. over havet– kan møllen ses ude fra bæltet og har været brugt som pejlepunkt for fiskere og andre søfarende.

Christian den Tiende og Løve Mølle:

Prins Christian, den senere Chr. X. var i sine unge dage officer sammen med Carl Emil Appeldorns sønner på Løvegård. Derfor har prinsen så vidt vides oven i købet flere gange været på besøg i møllen for at nyde udsigten derfra. Af en håndskreven notits over det vestre vindue på kværnloftet fremgår det, at: ”Fredagen den 23. December 1898 havde vi besøg af Prins Kristian og Hr. Appeldorns Sønner”.

Den ny generation overtager:

I 1902 overtog enkens søn Oluf Jørgensen kro og mølle. Han lod i 1910 installere petroleums motor i eget motorhus ved siden af møllen. I 1913 fik han lavet møllen selvsvikkende.

I 1917 solgte han virksomheden til ”Brugsforeningen for Gierslev Sogn og Omegn”. I den gamle kro blev der indrettet udsalg for brugsen. I 1966 lukkede brugsforeningen og bygningerne er i dag i privat eje.

Møllen blev drevet af brugsforeningen ved hjælp af forpagtere. I 1921 hed forpagteren Jacob Bay. Han ansøgte om at blive løst fra forpagtningen. Det blev bevilget på betingelse, at han kunne skaffe en afløser, der ville overtage forpagtningen for 1300 kr. om året. Bay fandt en afløser, det blev Ole Pedersen, som da arbejdede i Kalundborg. Han overtog pr. 1/3 1921.

To år senere ønskede Ole Pedersen at købe møllen. Det blev på en ekstraordinær generalforsamling i brugsen besluttet  at sælge ham møllen for 14,000 kroner.

Ole Pedersen købte et stykke jord lige syd for møllen. Her opførte han en bolig til sig selv og familien. I 1924 stod dette hus færdigt. Det ejes nu af Dansk Veteranbil Klub.

I 1927 lod mølleren installere dieselmotorer i møllen, så arbejdet blev ikke sinket væsentligt, da et lynnedslag i møllevingen i 1930 satte vindkraften ud af spillet. Lynet havde fulgt vingeakslen ind på loftet, hvor det havde splintret en bjælke. Herfra sprang det over i el-installationen, som det fulgte over til stuehuset, hvor mølleren og hans familie sov på 1. sal. Heldigvis blev ingen ramt, og lynet tændte heller ikke. Skaderne beløb sig til 875 kr. – Mange penge dengang!