|
Løve
Mølles historie
Den
første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i
1860.
Nogle
kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en
stubmølle i Løve, men det sikre bevis er ikke fundet. Tværtimod nævner
sognets folketællinger fra 1787 og frem intet om hverken mølle
eller møllere.
Det
helt sikre er, at der i 1860 blev bygget en vindmølle af hollandsk
galleri-type på Kappelsbjerg, en stor bakke syd for den oprindelige
landsby med udsigt over en stor del af det vestsjællandske
landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af
Storebælt.
Møllen
blev bygget af kromanden Søren Christensen i forening med møller
Ferdinand Dedenroth i Høng.
At
der overhovedet blev tale om at etablere en mølle skyldtes
formentlig, at kromanden foruden at være bager med hele 2 bagerier
også havde et ca. 50 tdr. land stort landbrug at dyrke. Han kunne
dyrke sit korn selv, og med en mølle kunne han også selv male
melet!
Grunden
til møllen blev udstykket af den gård, som senere kom til at hedde
”Lottershøj”. I løbet af året blev møllen bygget på
grunden.
Af
billedet fremgår det med stor sandsynlighed, hvordan den første mølle
kan have set ud. Tegningen er lavet af en slægtning til den møllebygger,
som byggede møllen.
Billedet
lader ane, at også underbygningen var ottekantet. Selve møllen
blev forsikret for 7500 rigsdaler. Underbygningen var 5 alen høj,
udført i 19 tommers mur på et fundament af kampesten. Mindste
diameter var 13 alen. Fra omgangen til hatten målte møllen 14
alen. Hertil kom hatten på 6 alen.
Møllen
havde 2 gennemkørselsporte. Overbygningen (kroppen) indeholdt 3
lofter. Underste loft var forsynet med 2 kværne, en skalkværn og
en grynsorterer.
Midterloftet
havde 2 kværne, på hver 9 kvarters diameter. På 3. loft stod
hejsen til at løfte kornsække op i møllen.
Hatteloftet
indeholdt den drivende konstruktion i møllen, det bestod af en
liggende aksel og en stående bom, ligesom det også ses i den nuværende
mølle.
I
1865 blev Søren Christensen eneejer af møllen. I 1870 tilføjede
han en grundmuret tilbygning med spåntag på sydsiden af møllen. På
det midterste loft blev der efterhånden indsat en kværn mere.
I
1875 solgte Søren hele sin virksomhed til langelænderen Jørgen
Andersen Jørgensen for 100.000 kr. Søren Christensen havde
opbygget en blomstrende virksomhed. Kroen var blevet et anset sted
at holde ind på den lange rejse mellem Slagelse og Kalundborg, og
da hovedvejen jo gik lige forbi, var kroen fast holdeplads for
dagvognen mellem de to byer.
Møllen
i Madam Andersens tid:
Jørgen
Andersen døde få år efter at have købt virksomheden, og enken
Maren Hansdatter (populært kaldet ”madam Andersen”) førte det
hele videre, - og hun gjorde det med en fast hånd!
Men
i 1881 skete katastrofen!
Møllen
brænder og genopbygges:
Natten
mellem den 20. og 21. januar 1881 brændte møllen.
Det
betød naturligvis er stort afbræk i virksomhedens drift, og det
gjaldt om hurtigst muligt at få møllen genopbygget.
Det
skete i løbet af samme år, og i efteråret stod den nuværende
mølle klar til at overtage. Møllebyggeren havde haft tømmer
liggende til Mullerup Mølle liggende klar. Det var beregnet til en
firkantet underbygning, og den måtte men først etablere her i
Løve. Derfor blev den nye mølle altså ikke ottekantet i
underbygningen.
Avisudklippet til venstre er fra Sørø Amtstidende dateret 22.
januar 1881.
I enkefru Andersens tid var kroen stadig meget anset og blev ofte
brugt til fester, vælgermøder og lignende, ganske som i Søren
Christensens tid.
Den
nye mølle:
Den
nye mølle blev stor. Den måler 19 m. fra jorden til spidsen af
hatten. Vingerne består af 2 gennemgående arme på hver ca. 22 m.
og med en vægt på ca. 1½ ton. Vinger og hat vejer tilsammen 10
tons!
På
grund af sin højde og høje beliggenhed i terrænet –41 m. over
havet– kan møllen ses ude fra bæltet og har været brugt som
pejlepunkt for fiskere og andre søfarende.
Christian
den Tiende og Løve Mølle:
Prins
Christian, den senere Chr. X. var i sine unge dage officer sammen
med Carl Emil Appeldorns sønner på Løvegård. Derfor har prinsen
så vidt vides oven i købet flere gange været på besøg i møllen
for at nyde udsigten derfra. Af en håndskreven notits over det
vestre vindue på kværnloftet fremgår det, at: ”Fredagen
den 23. December 1898 havde vi besøg af Prins Kristian og Hr.
Appeldorns Sønner”.

Den
ny generation overtager:
I
1902 overtog enkens søn Oluf Jørgensen kro og mølle. Han lod i
1910 installere petroleums motor i eget motorhus ved siden af møllen.
I 1913 fik han lavet møllen selvsvikkende.
I
1917 solgte han virksomheden til ”Brugsforeningen for Gierslev
Sogn og Omegn”. I den gamle kro blev der indrettet udsalg for
brugsen. I 1966 lukkede brugsforeningen og bygningerne er i dag i
privat eje.
Møllen
blev drevet af brugsforeningen ved hjælp af forpagtere. I 1921 hed
forpagteren Jacob Bay. Han ansøgte om at blive løst fra
forpagtningen. Det blev bevilget på betingelse, at han kunne skaffe
en afløser, der ville overtage forpagtningen for 1300 kr. om året.
Bay fandt en afløser, det blev Ole Pedersen, som da arbejdede i
Kalundborg. Han overtog pr. 1/3 1921.
To
år senere ønskede Ole Pedersen at købe møllen. Det blev på en
ekstraordinær generalforsamling i brugsen besluttet at sælge
ham møllen for 14,000 kroner.
Ole Pedersen
købte et stykke jord lige syd for møllen. Her opførte han en bolig til sig selv og familien. I 1924 stod
dette hus færdigt. Det ejes nu af Dansk Veteranbil Klub.
I
1927 lod mølleren installere dieselmotorer i møllen, så arbejdet
blev ikke sinket væsentligt, da et lynnedslag i møllevingen i 1930
satte vindkraften ud af spillet. Lynet havde fulgt vingeakslen ind på
loftet, hvor det havde splintret en bjælke. Herfra sprang det over
i el-installationen, som det fulgte over til stuehuset, hvor mølleren
og hans familie sov på 1. sal. Heldigvis blev ingen ramt, og lynet
tændte heller ikke. Skaderne beløb sig til 875 kr. – Mange penge
dengang!
|