|
Vandmøller
Generelt
har møller været kendt i Danmark fra omkring år 400. De ældste
var vandmøller af typen skvatmølle.
Denne
type blev drevet af et lille vandret liggende hjul med skråtstillede
skovle, hvorpå vandet faldt ned. Hjulakslen var fast monteret på
den øverste møllesten (løberen).
Kraften
i en skvatmølle var kun ringe, og kværnene derfor ganske små.
Midt i
1100-tallet begyndte de større vandmøller af vinde indpas i
Danmark og udkonkurrerede efterhånden de små skvatmøller.
Almindeligvis blev vandmøllerne brugt til formaling af korn.
De kunne
være udstyret med:
1.
Underfaldshjul, hvor
vandet strømmer ind mod hjulets bagside.
2.
Overfaldshjul, hvor
vandet i en mere eller mindre lukket rende føres frem til ca. midt
over hjulets overside. Herved udnyttes både vandets hastighed og
den vægt, hvormed det falder på hjulets skovle.
Nyttevirkningen
er derfor stor.
En del
danske vandmøller kan stadig male mel, f.eks. Tadre Mølle ved
Kirke Hvalsø og Blåbæks Mølle ved Fakse.
Stubmøller:
En stubmølle
er en type vindmølle, hvor møllehuset er anbragt på en lodret
aksel på en fod af svært tømmer. Når møllen skal drejes i vind,
er det hele huset med vingerne, der drejes. Dette foregik nede fra
jorden ved hjælp af et håndsving.
I ældre
tid var stubmøllerne den almindeligste type vindmøller i Danmark.
Nu er der kun nogle få tilbage, og nogle ganske enkelte kan stadig
køre, f.eks. Pibe Mølle i Nordsjælland.
Vindmøller
af hollandsk type:
På
en hollandsk Vindmølle er det kun hatten med vingerne,
der kan dreje op mod vinden. Dette kan ske enten at dreje fra
omgangen med håndkraft eller ved et håndsving. Møllen der da
forsynet med en "svans",
en svær bjælkekonstruktion, der
hænger ned fra hatten.
En
anden måde at dreje vingerne i vind på er selv-krøjning,
hvor en vindrose på hatten gennem
et sindrigt system af stænger og tandhjul får hatten til at dreje
efter vinden.
Hatten
med vinger, der på en mølle som Løve Mølle vejer ca. 10 tons,
ligger løst på en cirkulær skinne på toppen af møllens krop.
Det er derfor særlig vigtigt, at denne type mølle altid står i
vind. I modsat fald kan vindpresset få hatten til at tippe af!
Der
er 3 typer hollandske Vindmøller:
1.
Galleri-møllen,
der er den almindeligst
forekommende. Navnet stammer fra, at den er forsynet med galleri/omgang,
hvorfra mølleren kunne manøvrere møllen, sætte sejl, sejle af
samt starte eller stoppe møllen eller dreje den i vind, hvis den
ikke var selvkrøjende. Den var forsynet med gennemkørselsport og
havde derfor ofte en anselig højde. Løve Mølle måler f.eks. 19
m. fra jord til toppen af hatten.
2.
Kældermøllen,
der stod på en opkastet jordvold eller anden form for
fundament, hvor der var gennemkørsel for hestevogne. Man kørte
altså under møllen.
En typisk kælder-mølle er f.eks.Blåbæk vindmølle.
3.
Jord-møllen,
som
var anbragt direkte på jorden uden egentlig underbygning. Her
skulle alt korn eller mel bæres ud og ind af møllen. Denne mølle
hørte til de mindste af den hollandske type. Som eksempel på en
jordmølle kan nævnes Svellas Mølle ved Svallerup.
| 
