Klik på tegning for forklaring.

Møller Ole Pedersen

Vingeopsætning

Vingeopsætning

Løve Mølles nyere historie

    Du skønne gamle mølle,

    I brædder, spær og planker,

    du står her som et vartegn kær,

    du er i vore tanker.

    Du minder os om tid og tegn,

    Du står her alt i tørk og regn,

    Et pust fra svundne tider.

    Svend Laursen.

Sådan beskrev møllelaugets første formand, Svend Laursen, i sin tid ”Løve Herreds Vartegn”, møllen.

Nye tider for møllen - den bliver folkeeje:

Efterhånden som mølleren blev ældre, og de ny tider gjorde mølleriet overflødigt, ønskede han at få møllen fredet. Der blev forhandlet med sognerådet om en overtagelses-sum på 10.000 kr. Nu skulle befolkningen høres, hvorvidt der var stemning for en bevarelse af møllen.

Et forslag om, at Ole Pedersen skulle sælge beboelsen og skænke møllen vederlagsfrit til eventuelle interesserede var han ikke meget for i starten, men det endte alligevel med, at han skænkede møllen til egnens befolkning, repræsenteret ved det nystartede møllelaug, hvis opgave det skulle blive at sørge for fredning og bevarelse af møllen fremover.

I 1961 skete så den formelle overdragelse.

Iflg. dokument af 23/2 1978 blev møllen fredet.

Løve Mølle 1961 og derefter:

Det har ikke altid været lige let for møllelauget at leve op til opgaven med at vedligeholde møllen, men de skiftende bestyrelser har hele tiden formået at bygge videre på det arbejde, forgængerne har udrettet.

Indtil nu har møllen fået ny vinge opsat 4 gange: i 1963, 1972, 1983 og 1988.

En sådan vinge er en dyr sag og en gevaldig ”kæp at få i øret”: 21,67 m. lang, vægt 1½ ton. Der går 2 lærkestammer til en vinge. Det skal være lærk. Det er bedst egnet på grund af sit høje indhold af harpiks.

Træet skal tørre og lagre før det kan bruges. Det sker hos møllebygger Jørn Nilsson, Løve, som også er med i møllelauget. Han har i sin tid  lært møllebyggeri af Falck Christensen, der var 3. generation af møllebyggere i sin slægt. Vingeopsætningen i 1988 var den første, som Jørn Nilsson selv stod for efter at være udlært.

Langsomt, men sikkert forvandledes de rå stammer til en perfekt udført møllevinge, som kom på plads helt planmæssigt på en smuk septemberdag i 1988. Hele byen festede, og mange meldte sig ved træktovet, der skulle føre vingen fra liggende stilling op på sin plads i mølleakslen. – Det skulle jo foregå med håndkraft, ganske som i gamle dage!